søndag den 29. juli 2012


I'm alive!
Tiden flyver og det er ind imellem svært at finde tid til min hobby. Men nu kom ånden (og energien) over mig - nu skulle det være.

Jeg har en del billeder liggende, som jeg printede ud for at finde noget at bruge til LO udfordringen på SAM. Men der nåede jeg kun et LO og et par kort. Det er alt for hyggeligt at snakke og shoppe :)

Her har vi Sofus på den første dag i miniSFO. Han knuger spændt sin kuffert, som følger ham fra børnehave til SFO og videre til skolen. Alle børnene har hver deres faste kuffert, fyldt med billeder af familien,  minder fra ferien, tegninger mv lavet i dagligdagen, så hvert barn har sin egen lille skattekiste, uanset hvor de er. Godt og trygt.

Jeg har fundet papiret hos Panduro. Jeg har altid svært ved at finde anvendelse for papirer med store mønstre, men her synes jeg at farverne matcher billedet perfekt, så derfor dette forsøg. De lodrette bannere er liftet fra Cecilies sidste OSH fif. Jeg synes fint det også kan bruges på et LO. Det grønne banner med ugler, brugte jeg også i sin tid til at dekorere Sofus's kuffert - det synes jeg var en fin detalje, selvom det er svært at se på billedet.
Nu vil jeg se at få lavet et par kort til OSH. Måske nogle med bannere?
God søndag.