Tak for rigtig hyggelig dag igår. Nåede ikke så meget - kun to LO's, men fik snakket, shoppet og mødt en masse dejlige mennesker. Her er par stemningsbilleder fra min plads.
Nu har jeg på opfordring fra Charlie fået oprettet en Scrap-blog. Jeg har ingen ambitioner om at være lige så aktiv som min søde nabo, men ind imellem får jeg lavet lidt, som jeg så vil vise her. Jeg er stadig en Rookie, selvom det er 7 år siden Charlie præsenterede mig for Scrapbooking. Hun kom på barselsbesøg med en tom Scrapbook, samt en reklame for en Scrapbooking hjemmeside. Der sad jeg med en nyfødt søn, og skulle det vise sig - en mindst lige så tidskrævende ny hobby. Tak Charlie ;)
søndag den 8. september 2013
fredag den 6. september 2013
Endnu en rund fødselsdag i august
Min kusines søn - lille Lasse - er ikke så lille mere, så vi blev inviteret til stor fest. Fantastisk fest med god mad og live musik. Kortet afspejler at Lasse arbejder med stiligt modetøj i det daglige.
Endnu en fødselsdag i August
Denne gang min kusines 60 års fødselsdagsfest. Baggrunden er varm embosset. Sommerfuglen er fra Stampin'up - en del af min fødselsdagsgave fra sidste år ;)
August vrimler med fødselsdage - flere på en dag
Disse hurtige kort blev lavet til en weekend først i august, hvor vi skulle til tre fødselsdage. Ikke tid til så meget nusseri, bare lag på lag, stempel og vupti - 3 kort færdige.
Gæstebog og kort til konfirmanden
Victor blev konfirmeret i juni, og han har altid været en skaterdreng, så motivet til kortet var givet. Baggrunden er et cover a card stempel, stemplet og sværtet med Distress Ink. Skaterdrengen er printet og derefter distresset til at matche.
Gæstebogen var en bestilling fra Victors moster, så den skulle absolut ikke matche mit kort. Jeg valgte papir fra Tim Holtz og matchede det med kontrastfarver i kanter og matte. Stemplerne er bl.a. The Greeting Farm og Itty Bitty Unity. Eneste genkendelse fra kortet er det store baggrundsstempel, som jeg ikke kunne lade være med at genbruge.
Etiketter:
cover a card,
gæstebog,
Konfirmand
mandag den 13. maj 2013
Kort siden sidst
Jeg har ikke blogget længe, men har dog lavet lidt kort ind imellem. Her kommer et lille opsamlingsheat.
Det første kort er et "tillykke med den nye lejlighed" til min niece Maiken, som lige er flyttet sammen med sin kæreste.
Næste kort er til samme niece, som hold både housewarming og fødselsdag samtidig.
Maiken er rigtig glad for sko, så mit "Itty Bitty" stempel kom til god brug.
Næste kort er et God Bedring kort til en god veninde. Her kom mine nye dies i brug både kortets facon og den lille blomst er nyerhvervelser fra Sizzix og Memory Box.
Så blev der fejret fødselsdag hos naboen, og her fik jeg lejlighed til at teste min fødselsdagsgave fra min søde mand. De fine vimpel stempler og punches blev omdannet til fødselsdagshatte. Begge dele fra Su.
Min svigerinde er blevet 50, og her skulle jeg bruge et hurtigt kort til et gave kort. Denne model fandt jeg på Pinterest og valgte at lave det med Tilda papirer fra Panduro og stempler fra SU.
Det næste kort er et bestillingskort til et guldbryllup, og endnu en af mine nye dies fra Memory Box kom i brug sammen med en gammel kantpunch fra Martha Stewart.
Min bror og svigerinde fejrede kobberbryllup i slutningen af april, så her havde jeg gang i varm embossing, for at danne baggrunden med kobbermønster. Det lille hjerte, der symboliserede hendes kjole, blev varm embosset med hvidt, for at illudere en brudekjole, mens hans hjerte blev iklædt jakkesæt. Det indre af kortet, som skulle indeholde penge til en campingtur (de har campingvogn som os) blev stemplet med mine nye stempler fra American Crafts Camp Collection.
Mine bogstavdies blev også brugt til at dekorere det fine kobberskjold, som prydede den halve æresport. De fine swirls er også fra Memory Box. Jeg er vist gået lidt shop amok her i foråret ;)
Det sidste kort var til min mor på mors dag igår. Det var første gang jeg brugte mit Bildmålarna stempel. Det blev vældigt fint synes jeg.
Hvis i stadig hænger på, så tak for tålmodigheden, men jeg havde meget på hjerte efter den lange blog pause. Hav en god uge.
søndag den 24. marts 2013
Penge kort til 13 års fødselsdag
Inspireret af Mette Hyldigs mange fine pengekort, valgte jeg at lave en tøset model til min venindes datters 13 års fødselsdag.
Abonner på:
Opslag (Atom)





















