Jeg har lavet et kort til Victor som fylder 14 i næste uge. Kortet er bestilt af min svigerinde Marianne, Victor er hendes ældste barnebarn. Der er ingen chance for at Victor eller hans mor læser med her, så det er helt trygt at vise kortet allerede nu.
Victor elsker at skate, men da jeg ikke havde et skaterstempel, måtte jeg lave min surferfyr om. Man kan da godt skate i badebukser ikke?
Jeg købte det lille stempel på Scrap'n'Dream i sidste uge, sammen med en masse andre gode sager ;)
Jeg har malet ham med Copic, og synes selv jeg har fundet nogle gode farver til at male det lyse hår med - det har nemlig drillet mig tidligere, og har tendens til at blive for gult.
Papiret er en blanding af Karen Marie Klip og What a Hoot fra Three Bugs in a Rug. Stjernerne har fået en gang Glossy accents og er sat på med dimensionals for at give lidt dybde.
Nu har jeg på opfordring fra Charlie fået oprettet en Scrap-blog. Jeg har ingen ambitioner om at være lige så aktiv som min søde nabo, men ind imellem får jeg lavet lidt, som jeg så vil vise her. Jeg er stadig en Rookie, selvom det er 7 år siden Charlie præsenterede mig for Scrapbooking. Hun kom på barselsbesøg med en tom Scrapbook, samt en reklame for en Scrapbooking hjemmeside. Der sad jeg med en nyfødt søn, og skulle det vise sig - en mindst lige så tidskrævende ny hobby. Tak Charlie ;)
lørdag den 17. september 2011
Bestillingskort til min svigerinde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
SÅDAN - han er rigtig fin - og jeps det er gode hårfarver du har gang i der. FINT kort - og godt du fandt en løsning når jeg ikke var leveringsdygtig denne gang. FINE stjerner!! Hilsen fra den anden side af hækken =0)
SvarSletDet er bare SÅ fint... en rigtig glad skaterdreng... og det er jo den slags bukser som det skal være... ingen ved vel om det er bade- eller skaterbuks... syn's han ser super sej ud med bar mave =0)
SvarSletVildt flot malet lyst hår...
Go' søndag...
Det er bare så flot og sååå drenget. Skøn skaterdreng i badebukser, og superflot malet incl. hårpragten.(Men du kan jo også sagtens med privatlærerinde i nabolaget...hæhæ.)
SvarSletFlot effekt med glossy på stjernerne.