Nu har jeg på opfordring fra Charlie fået oprettet en Scrap-blog. Jeg har ingen ambitioner om at være lige så aktiv som min søde nabo, men ind imellem får jeg lavet lidt, som jeg så vil vise her. Jeg er stadig en Rookie, selvom det er 7 år siden Charlie præsenterede mig for Scrapbooking. Hun kom på barselsbesøg med en tom Scrapbook, samt en reklame for en Scrapbooking hjemmeside. Der sad jeg med en nyfødt søn, og skulle det vise sig - en mindst lige så tidskrævende ny hobby. Tak Charlie ;)
onsdag den 28. oktober 2015
Kort mig her og der
Jeg blogger bare ikke mere.... og det er da for dårligt, for jeg nyder jo at se hvad andre får lavet, så her kommer - i en pærevælling - lidt af det jeg har lavet siden sidst.
onsdag den 23. april 2014
Tillykke med fødselsdagen Charlie
2. Påskedag fyldte Charlie rundt. Jeg valgte en kombination af kort og æske, så jeg fik indpakning af gaven integreret med kortet. Puh, det krævede lige lidt hovedbrud at få målene på æsken til at passe, så den die jeg havde købt kunne være i indeni, sammen med den "buket" som hun også skulle ha'
Håber alle har haft en god påske ;)
tirsdag den 8. april 2014
OSH kort
Jeg er inviteret i OSH HQ for at beundre alle vores nyindkøb fra SAM. Jeg glæder mig til at se hvad "vi" har fået på lager. Jeg har taget en stak kort med ved samme lejlighed.
lørdag den 8. marts 2014
tirsdag den 31. december 2013
Fødselsdag i december
Laila, min fætters dejlige kone, har fødselsdag den 10. December. Vi kunne desværre ikke komme på dagen, men var i stedet inviteret til middag lige inden jul. Vi har en tradition om at mødes og kreere nye retter med frisk fisk - vi elsker alle fisk - så ofte som muligt i løbet af året. Vi slog to fluer med et smæk og fejrede fødselsdag og lavede mad sammen.
Denne gang var det frisk tun der skulle tilberedes,. Vi hygger os og får lidt godt at drikke, mens vi i fællesskab laver mad. Det er super hyggeligt, og en dejlig afslappet måde at være gæst på.
Jeg brugte mit nye Bildmålarna stempel til at lave Lailas fødselsdagskort. Laila har langt sort hår, så jeg har for første gang prøvet at male sort hår med mine Copic penne. Her ser I resultatet.
Denne gang var det frisk tun der skulle tilberedes,. Vi hygger os og får lidt godt at drikke, mens vi i fællesskab laver mad. Det er super hyggeligt, og en dejlig afslappet måde at være gæst på.
Jeg brugte mit nye Bildmålarna stempel til at lave Lailas fødselsdagskort. Laila har langt sort hår, så jeg har for første gang prøvet at male sort hår med mine Copic penne. Her ser I resultatet.
Skål og rigtig godt nytår til alle mine medsøstre her i blogland 🎉
tirsdag den 24. december 2013
Julen 2013
Årets julekort er sendt og forhåbentlig modtaget alle steder nu. Det er jo blevet en tradition - og et krav fra familien - at jeg laver et julekort med et billede af Sofus. Min lille guldklump som allerede er blevet 7 år. Jeg fandt inspiration hos Dawn Griffith, som er Stampin'up demonstrator, til at lave dette julekort. Papirerne blev fundet og købt på SAM og så var det bare at gå i krig. Jeg blev først færdig med de 22 julekort midt i december, men pyh jeg nåede det ;) Jeg løb tør for det grønprikkede papir, så jeg lavede et par af kortene med det stribede papir istedet for, men det synes jeg nu blev ligeså fint.
søndag den 8. september 2013
Scrap'n'Dream 7-9-13
Tak for rigtig hyggelig dag igår. Nåede ikke så meget - kun to LO's, men fik snakket, shoppet og mødt en masse dejlige mennesker. Her er par stemningsbilleder fra min plads.
Abonner på:
Opslag (Atom)





















